Kvinde tager sig til hovedet. Hun har rynket pande og sidder med en bærbar computer. To små piger hopper omkring hende

Vi skal tilpasse os et arbejdsmarked i forandring

Vi går ind i en tid, hvor fleksibilitet og individuelle arbejdsordninger bliver centrale faktorer i vores arbejdsliv. Det traditionelle 8-til-16-arbejdsmønster er ved at forandre sig, og vi må tilpasse os denne udvikling for at være attraktiv for både nuværende og kommende generationer. Flere vil tage selvbetalt orlov, nogle vil vælge at gå ned i arbejdstid, mens børnene er små, og andre vil arbejde videre op i en høj alder eller planlægge en tidligere pension. Vores arbejdsliv bliver kort sagt mere fleksibelt og mere individuelt.

En arbejdsstrategi, der rummer alle generationers behov

I Hjørring Kommune har vi brug for en bred vifte af arbejdskraft – unge, midt i livet og ældre. Men vi må anerkende, at vores arbejdsmarked er i hastig forandring, og at vi står overfor en tid med nye muligheder og udfordringer. Der vil være opgaver, der bliver digitaliseret og kræver færre hænder, og andre, der kræver flere hænder og højere faglig specialisering. I stedet for at kritisere disse forandringer, må vi finde løsninger, der gør Hjørring kommune til et sted, hvor mennesker med forskellige arbejdsliv kan trives.

Fleksibilitet og arbejdsro gennem hjemmearbejdsdage og længere barselsperioder

Fremtidens arbejdsstrategi kan omfatte muligheder som hjemmearbejdsdage og en bredere adgang til fleksible løsninger for børnepasning. I stedet for at binde alle til en fast ramme, kan vi give plads til længere barselsperioder og støtteordninger som fx højere tilskud til pasning af børn i eget hjem, især for dem, der i en periode ønsker at gå ned i tid. Dette kræver en national indsats, men vi bør som kommune gå forrest i at drøfte løsninger og fremme modeller, der tager højde for de behov, vi ved vil opstå.

Skrevet af Louise Frilev