Stem ny energiI byrådet
Louise Frilev i Hjørring Byråd
Mit navn er Louise Frilev. Jeg er lærer, iværksætter og bor i Hirtshals – og nu stiller jeg op til kommunalvalget for første gang i Hjørring Kommune for Venstre.
Jeg stiller op, fordi systemet ikke altid virker. Jeg tror på en kommune med færre benspænd, stærkere velfærd og større frihed for den enkelte. Børn er vores vigtigste investering, grøn omstilling er fremtiden – og erhvervslivet er vores fundament.
Her på siden kan du læse om mine mærkesager, mit kandidatur og følge med i debatten frem mod valget den 18. november 2025.
Tak fordi du kigger med – og overvejer at stemme på mig.
Tak fordi du kigger med – og overvejer at stemme på mig.
Det er sund fornuft, det Anne Honoré Østergaard siger 💙💙💙. Del, hvis du er enig!Jeg har brugt dagen på at se nærmere på den nye fødevarecheck.
Når næsten to millioner danskere får en check, bliver hjælpen til dem, der virkelig har brug for den, alt for lille. Samtidig får mange, som klarer sig fint, også pengene.
Det er ikke ansvarlig økonomisk politik.
Vi skal væk fra check-løsninger og i stedet gøre det billigere at være dansker hver måned. Lavere skat og færre afgifter virker. Det har Venstre allerede leveret.
Det er sund fornuft. 💙 ... See MoreSee Less
1 CommentsComment on Facebook
Verden er blevet mærkelig
Jeg synes, vi taler mere og mere grimt til og om hinanden. USA’s præcident latterliggøres og hånes for hans udseende og det er blevet helt legitimt og uden løftede øjenbryn midt i tirsdagsanalysen. Bare fordi, vi ikke kan lide ham, så kan vi jo godt være anstændige og dannede mennesker. Det mener jeg faktisk er nødvendigt i disse tider.
Jeg har i nogen tid været med på “boycot” af amerikanske varer. Lidt halvhjertet, men jeg gjorde mit. Men hvorfor gør vi egentlig det? Jeg forstår markedsøkonomi og hvordan det kan bruges politisk. Men er det amerikanerne, vi vil ramme? Jeg boycotter jo ikke Danmark fordi, jeg just ikke bryder mig om vores statsminister. Vi har en lang historie med USA. De har været en af vores tætteste allierede. Jeg ved godt, at Trump trynede os i Davos for vores modstand d. 9. april i 1940, men han har jo ret i, at USA kom og hjalp os under WW2. Vi samarbejdede med tyskerne, men grundet vores modstandsbevægelser blev vi tilgivet og kom under NATO’s vinger. Danmark har bidraget til NATO og hjulpet NATO og USA. Der er ingen tvivl om, at Trump er utaknemmelig for vores indsats i fx Afghanistan og vores støtte til Ukraine. Jeg bryder mig ikke om, at den mangeårige alliance står på så gyngende grund. Ikke kun af sikkerhedsmæssige årsager, men også af historiske.
Vores kort er ikke just de stærkeste. Min tillid til vores statsministers udenrigspolitiske kundskaber er for små. Jeg deler ganske enkelt Uffe Ellemanns tanker om hende. Men samtidig har jeg en enorm stor tiltro til Lars Løkke Rasmussen. Han er gjort uret i meget og jeg er glad for, at så mange nu indser hans stadige talent. Hans belønning i meningsmålingerne er fortjente. Vi har brug for Løkke. Nu mere end nogensinde før. Det kan jeg godt sige uden, at være Moderat.
Tilbage til tonen og den manglende dannelse, så gælder det jo ikke kun i relation til USA. I så usikre tider, så hjælper det ikke, at man i folketingssalen skændes, så skoleelever må forlade salen. Det hører ingen steder hjemme. Måske vi skal til at tage os lidt sammen før vi mister både tærræn og værdighed. ... See MoreSee Less
3 CommentsComment on Facebook
Hej med jer 🥰.
De sidste plakater af mine skulle nu være taget ned. Skulle du støde på en plakat, hvor der står Louise Frilev på, så giv mig lige et preg😉.
I den kommende tid vil jeg nok være lidt stille. Dels fordi jeg har et internt rugbrødsarbejde, hvad vedrører de nye toner på vores skoleområde og tankerne om vores ordensbekendgørelse. Det er helt hen i vejret og det er en forkert vej. Så jeg kommer i det stille til at gøre, hvad jeg kan.
Den anden årsag er, at jeg er kampagneleder for Anne Honoré Østergaard til folketingsvalget og hun får brug for mig. Det bliver et spændende arbejde og det glæder jeg mig meget til🥰. Anne hun er nemlig god og hende har vi brug for i Folketinget!
Blå og kærlige hilsner Louise 💙🥰 ... See MoreSee Less
2 CommentsComment on Facebook
De siger, at man skal købe en hund, hvis man gerne vil have en ven i politik. Men jeg synes, at jeg har fået en ven i politik. Han er old gammel i forhold til mig, men det kan du jo ikke gøre for, Martin Brag🤭.
Politik er sgu en mærkelig størrelse. Jeg ved ikke helt, om jeg bryder mig om det eller, om jeg synes, det er sjovt nok. Det er nok begge dele. Det der ikke altid er så sjovt er, at man kan slå sig grusomt på mennesker. Også på mennesker man troede, man havde et godt forhold til inden der blev valg. Det er måske naturligt - det ved jeg ikke.
Men faktisk har jeg fået et positivt syn på langt de fleste kandidater. Både røde, blå, lilla og alt det andet. Mennesker jeg kendte lidt, har jeg lært endnu bedre at kende. De er nu meget søde. De er også old gamle, men det kan de jo heller ikke gøre for. Og det er der iøvrigt heller ikke noget galt med.
Og mennesker i min egen organisation, som jeg længe har hygget mig med og følt mig tryg ved, har jeg fået en endnu stærkere relation til. Det gælder især Lars Høgh og Judith Høgh. Det har været en fornøjelse som altid🥰. ... See MoreSee Less
5 CommentsComment on Facebook
194 gange tak + alt det andet🥰
194 stemmer er desværre ikke nok til en plads i byrådet, men jeg har stemmer ved alle valgsteder. Alt taget i betragtning, så er jeg ganske tilfreds.
Jeg har ikke jordens største netværk her i kommunen og er ikke det største foreningsmenneske. Min styrke er markedsføring, men selv det var ikke nok. Rødder i foreningsliv er en væsentlig faktor i kommunalpolitik.
Jeg vil sige tak for jeres støtte og opbakning. Det har betydet meget. Også de mange, som har stemt på mig 🥰.
Nu ved jeg, at der venter en ny hobby for mig. Det vidste jeg. Enten kom jeg ind, ellers skulle der nyt til. Det er jeg helt tilpas med.
Tak - tillykke til jer, der er valgt ind. Pas på børnene🥰 ... See MoreSee Less
11 CommentsComment on Facebook
Mens I andre stemmer, så passer jeg jeres hunde, børn og babyer🥰. Søde Alvin her var meget nem at passe🤩💙. Sikke da en sød en. ... See MoreSee Less
0 CommentsComment on Facebook
Det vigtigste i dag er, at du får stemt ❌🗳️.
Og når du så alligevel står dér med kuglepinden… så håber jeg, du overvejer en personlig stemme på mig 😉.
Hele morgenen, dagen og aftenen i dag står jeg som valgstyrer på valgstedet Hirtshals Idrætscenter. Det er altid specielt at opleve valgdagen fra den anden side af bordet (selvom jeg har stået her flere gange), men det er en del, ja essensen af demokratiets festdag. 🥳
Husk at stemme. Du har indflydelse! Din stemme gør en forskel for kommunen, uanset hvor den lander. Jeg håber selvfølgelig, du vil bruge den på ny energi i byrådet 💙, men allervigtigst: brug den!
Vi ses ved stemmeurnerne. Og igen tusind tak for al opbakningen under valgkampen ❤️. ... See MoreSee Less
8 CommentsComment on Facebook
Dag 25 – STEM 🗳️🐺
Jeg har gjort, hvad jeg kunne. Kreativiteten har været høj - det samme gælder energien. Mærkesagerne er ambitiøse og realistiske💙
Nu er det din tur: Stem – for børnene, for erhvervslivet, klimaet og for Hjørring kommunes fremtid.
Stem ny energi i byrådet – ellers kommer ulven efter dig 🐺😉
Tak for opbakningen ❤️ ... See MoreSee Less
2 CommentsComment on Facebook
Dag 24 i valgkampen - stem personligt på mig 🥰💙.
Jeg har givet den max gas og jeg tør også godt sige, at jeg er i den øverste top af de kandidater, der har været mest aktive. Planen var klar tidligt og det har kørt derud af.
Det har været sjovt, lærerigt og jeg ved, at der venter langt mere efter i morgen. Jeg lover ikke meget, men jeg lover at holde energien og fagligheden høj👍🏼.
Det vil betyde meget, hvis du vil stemme personligt på mig i morgen - og kæmpe tak til alle jer, der har bakket mig op! Mund til mund, anbefalinger, deling, likes og alt det, som I har gjort 💙💙💙. KÆMPE TAK! ... See MoreSee Less
2 CommentsComment on Facebook