Louise Frilev står foran Hirtshals Fyr. Dannebro i baggrunden.Lige muligheder
mindre bøvl

Fordi systemet ikke altid virker

Jeg hedder Louise Frilev og stiller op til kommunalvalget i Hjørring Kommune for Venstre. Jeg er lærer og læsevejleder – og det er i mødet med børn og unge, jeg hver dag ser, hvor systemet svigter. Derfor stiller jeg op: fordi vi skal turde ændre det, der ikke virker. Jeg bor i Hirtshals sammen med min mand Christian, som er salgschef hos Jacobil. Vi driver også webshoppen Vasko.dk, der sælger bilpleje til private. I 2022 totalrenoverede vi vores hus, og siden har vi lagt kræfter i haven – med fokus på bæredygtighed, biodiversitet og selvforsyning. Det er vores fælles projekt, ligesom vores schæferhund Balkan, som jeg træner og dagligt tilbringer tid med i Lilleheden Klitplantage.

Hvorfor Venstre?

Jeg er liberal i hjertet. Jeg tror på frihed under ansvar – og at vi alle skal have mulighed for at skabe et godt liv. Nogle gange har man brug for støtte, og så skal systemet være til for borgerne, ikke omvendt. Jeg mener, at tillid, valgfrihed og ordentlighed skal gennemsyre det kommunale arbejde.

Derfor stiller jeg op

Jeg ser børn, der mistrives, og voksne, der mangler rammerne for at hjælpe. Jeg ser borgere og virksomheder, der kæmper med systemer, der burde støtte – men i stedet spænder ben. Og jeg ser potentiale, vi ikke forløser, hverken i vores natur, erhvervsliv eller byliv.

Mine primære mærkesager er:

  • Børn er vores vigtigste investering – med fokus på tryghed, tidlig indsats og stærke fællesskaber

  • Grøn omstilling er fremtiden – med respekt for naturen og lokal balance

  • Erhvervslivet er vores fundament – med færre benspænd og bedre vilkår for dem, der skaber arbejdspladser

Jeg bakker op om borgmester Søren Smalbro, som har vist, at han kan styre både økonomien og udviklingen i vores kommune. Samtidig vil jeg være en stærk stemme for Hirtshals – byen med porten til Europa, som fortjener både opmærksomhed og ambitioner.